6. marts 2015

Lars H.U.G. går guld og udsender vinyl med fire forskellige kunstomslag

 

Først skulle vi igennem 11 års albumstilhed og dobbelt så lang tids ventetid på et dansksproget album, men så, 

 

med et smæld, var Lars H.U.G. tilbage med comebackalbummet 10 Sekunders Stilhed.

 

Anmelderne var enige; det havde været hele ventetiden værd og pladekøberne var så enige, at albummet røg til tops på hitlisten og nu endvidere har opnået guldstatus for salg og streaming.

 

Den store efterspørgsel på 10 Sekunders Stilhed på vinyl nuresulteret i, at der på mandag d. 9. marts udkommer et helt særligt samleobjekt, til alle dem der påskønner det skattede vinylformat. For albummet udsendes i begrænset oplag i fire forskellige kunstomslag, der afbilleder uddrag af de fire originale kunstværker Burgerman, Toy With Boy, Meat Eat Meat og Holy Cows Over N.Y.C. alle selvsagt kreeret af multikunstneren Lars H.U.G selv.

’Toy With Boy’ er inspireret fra

en malebog. Vi skal bare give 

børnene nogle malebøger,

så bliver de med garanti ikke 

kuntnere og får HUG-lag

’Burgerman’ blev født i  Washington som optakt til en udstilling. Senere genopstod han i gigant størrelse og rejste bl.a. til Berlin, Rundetårn og Luxemburg, hvor rigtig mange hænder har givet deres besyv med på billedet.

’Meat Eat Meat’ har jeg lavet fordi 

vi alle næsten er menneskeædere. Vi spiser alt hvad der har ben at gå på, og det er jo både på godt og ondt.

Jeg lavede ‘Holy Cows Over N.Y.C.’ da jeg var i New York. Vi burde få de der hellige køer kastet ud som hjælpepakker fra den tredie verden, da det er os og ikke dem, som har brug for hjælp.

14. november 2015

Lars H.U.G.G.E.R. førstepladsen

Albummet ’10 Sekunders Stilhed’ fra Lars H.U.G. er strøget direkte til tops på denne uges albumhitliste. Albummet udkom sidste uge og brød dermed 11 års albumpause og dobbelt så lang tids ventetid på, at den folkekære sanger

igen tog munden fuld af modersmålet og føjede endnu et stort kapitel til den smældende sangskat.

 

Den højaktuelle H.U.G. har i den seneste tid kunne opleves i blandt andet Go’morgen Danmark, hvor han spillede 

En Skønne Dag og under sidste weekends DMA show, hvor singlen 10 Sekunders Stilhed blev luftet. Desuden har

H.U.G. kunne høres i den to timer lange liveoptagelse i Musikmøde på P4 og til Sound Of Copenhagen-arrangementet

i DR Koncertsalen.

 

Det er ikke kun hos pladekøberne, at albummet er gået rent ind, for den samlede danske anmelderstab har ligeledes stået på rad og række for at rose albummet.

 

Information

”…det er virkelig et seriøst comeback”

 

Politiken

”…H.U.G. har skabt et energisk album fuld af smittende melodier”

 

Jyllands Posten

”…Lars H.U.G. er på prægtig comeback-kurs”

 

Berlingske

”…10 Sekunders Stilhed er en mesterlig plade, skabt af en kompromisløs kunstner”

 

Ekstra Bladet

”… det er en fornøjelse atter at høre sangerens karakteristiske stemme knække på modersmålet”

 

B.T.

”…den 61-årige maler, komponist og fra tid til anden, modvillige rockstjerne, har lavet årets, hvis ikke årtiets danske rockalbum”

 

MetroExpress

”…overbevisende comeback fra dansk pops ener”

 

Gaffa

”…lykken er stadig lunefuld på varmt og livligt comeback fra en evig krukke”

 

Soundvenue

”…et kærkomment genhør”

 

Live har Lars H.U.G. for nylig annonceret en landsdækkende række koncerter i marts måned.

Premierekoncerten i Vega d. 12. marts er allerede udsolgt, mens en ekstrakoncert netop er offentliggjort

samme sted onsdag d. 1. april.

 

16. oktober 2015

Lars H.U.G. sætter dato for nyt album

 

1.    10 Sekunders Stilhed                           

2.    En Skønne Dag                                        

3.    Elsk Dig Selv                                               

4.    De Søde Søndage                                  

5.    Sugar Handyman                                    

6.    New York                                                  

7.    Den Sidste Tid                                         

8.    Ovartaci                                                    

9.    Intermezzo “Tankens Flugt”              

10.  Verden Går Sin Gang       

11.  Altid Lys                                                 

12.  10 Sekunders Stilhed (Part 2)            

                    

Han kalder selv albummet en forlængelse af klassikerne ’Blidt Over Dig’ og ’Kysser Himlen Farvel’.

Nu er Lars H.U.G. parat med både udgivelsesdato og trackliste til udspillet, der afslutter 11 års albumpause.

 

Efter fire års arbejde er Lars H.U.G. færdig med sit første dansksprogede album i 22 år. Og han er klar til at fastsætte tracklisten og røbe udgivelsesdatoen: Det udkommer den 3. november og bærer samme titel som førstesinglen:

’10 Sekunders Stilhed’.

 

Som Lars H.U.G. afslørede tidligere på året, udspringer albummet af samme kilde som ’Kysser Himlen Farvel’ i 1987 og ’Blidt Over Dig’ i 1992, der rummede klassikere som ’Elsker Dig For Evigt’ og ’Natsværmer’.

 

- At man er ved at lave en trilogi, er tit noget, man finder ud af undervejs. Men da jeg mærkede behovet for at skrive nye sange på dansk, opdagede jeg, at de udsprang fra de samme kilder. Jeg tog fat i nogle af de musikalske lovmæssigheder og traditioner, jeg selv formulerede dengang. Jeg var ved at forene de to album. Fortætte dem og føre dem frem til nu, fortæller Lars H.U.G.

 

Singlen ”10 Sekunders Stilhed” udkom på Lars H.U.G.’s 61-års fødselsdag den 11. september og blev efterfulgt af en video i vanlig særegen H.U.G.sk stil. Den kan ses her:

 

 

 

 

”10 Sekunders Stilhed” er produceret af Povl Kristian og Lars H.U.G. Blandt musikerne optræder guitaristen Peter Peter fra blandt andet Bleeder og tidl. Sort Sol/Sods og I Got You On Tape-guitaristen Jacob Funk. Alle sange er skrevet af Lars H.U.G. – enkelte i samarbejde med hans mangeårige samarbejdspartner og medstifter af Kliché Johnny Voss.

 

Albummet kan allerede nu forudbestilles her: 

 

 

 

 

Lars H.U.G. har været en central figur i dansk kulturliv, siden han i 1980 debuterede som frontfigur i netop Kliché med det skelsættende album ’Supertanker’. Solodebuten kom i 1984, hvor H.U.G. tolkede Søren Ulrik Thomsens digte fra samlingen ’City Slang’. Herefter fulgte udspillene ’Kysser Himlen Farvel’, ’KOPY’ og ’Blidt Over Dig’. Med ’Kiss And H.U.G. From A Happy Boy’ skiftede han til en jazzet lyd og engelsk lyrik – med succes: Albummet sikrede H.U.G. to Grammys i 1997 i kategorierne ’Årets Danske Album’ og ’Årets Danske Popudgivelse’. Seneste album fra Lars H.U.G. var 2003s vestkystrockede ’Save Me From This Rock ’n’ Roll’.

 

 

 

6. september 2014

Lars H.U.G. udgiver ny single den 11/9.

 

Det er en af landets vigtigste og højest elskede popkunstnere, der vender tilbage, når Lars H.U.G. udgiver singlen

’Ti sekunders stilhed’ på sin 61-års fødselsdag. Og singlen griber fat, hvor H.U.G. slap med ’Blidt over dig’ i 1992.  

 

Han har stået bag stilskabende albums med Kliche, tolket både Søren Ulrik Thomsen-digte og Melodi Grand Prix-slagere og udvidet formsproget for dansksproget popmusik med eviggrønne hits som ’Elsker dig for evigt’ og ’Natsværmer’. Og når Lars H.U.G. nu udgiver sin nye single, og snart sit første originale danske album i 22 år, udspringer ord og musik fra selv samme kilde, som skabte albummene ’Kysser himlen farvel’ i 1987 og ’Blidt over dig’ i 1992.

 

- At man er ved at lave en trilogi, er tit noget, man finder ud af undervejs. Men da jeg mærkede behovet for at skrive nye sange på dansk, opdagede jeg, at de udsprang fra samme kilde. Jeg tog fat i nogle af de musikalske lovmæssigheder og traditioner, jeg selv formulerede dengang. Jeg var ved at forene de to albums. Fortætte dem og føre dem videre, fortæller Lars H.U.G.

 

Singlen ’Ti sekunders stilhed’ udkommer på H.U.G.s 61-års fødselsdag den 11.september. Og den viser en fødselar i vokal topform – og med noget på hjerte.

 

- Vi må påtage os vores skæbne, siger Lars H.U.G. om sangens tema.

- Vi må påtage os at være mennesker på godt og ondt. I det kaos af larm, vi befinder os i i den velbjergede del af verden, begynder vores nærvær at sove. Vores empati falder i søvn. Der skal nogle store ting til for at få os ind i nuet. Og der kan en pause på ti sekunder lige vække en.

 

’Ti sekunders stilhed’ var åbningsnummeret ved hans koncert på dette års NorthSide Festival, hvor Lars H.U.G. også luftede et par andre numre, som kommer på det fremtidige danske album med originalt materiale, hvor alt er skrevet af ham selv.  Under koncerten havde han en af sine aktuelle musikalske samarbejdspartnere ved sin side: Den tidligere Sort Sol-guitarist og Bleeder-frontmand Peter Peter.

 

Lars H.U.G. har været en central figur i dansk kulturliv, siden han i 1980 debuterede som frontfigur i Kliche med det skelsættende album ’Supertanker’. Solodebuten kom i 1984, hvor H.U.G. tolkede Søren Ulrik Thomsens digte fra samlingen ’City Slang’. Herefter fulgte udspillene ’Kysser himlen farvel’, ’KOPY’ og ’Blidt over dig’. Med ’Kiss and H.U.G. From a Happy Boy’ skiftede han til en jazzet lyd og engelsk lyrik – med succes: Albummet sikrede H.U.G. to Grammys i 1997 i kategorierne ’Årets Danske Album’ og ’Årets Danske Popudgivelse’. Seneste album fra Lars H.U.G. var 2003’s vestkystrockede ’Save Me From This Rock ’n’ Roll’.